Rejsebeskrivelse for vores rejse til Sri Lanka og Australien fra 12 december 2019 - 2 marts 2020. Vi hedder Monika og Flemming Behrend og har 2 drenge, Frederik på 13 og Tobias på 10.
Rejserute
Der er stadig lidt over 4 måneder til vi skal afsted, men tiden nærmer sig og når man tænker på at det var sidste efterår vi tog den store beslutning at vi skulle på en lang rejse, så går tiden alligevel hurtigt :)
Vi er langt fra klar, der er stadig en masse praktiske ting som skal på plads, men rejseruten er klar. Vores forældre har valgt at komme og fejre jul med os på Sri Lanka. De rejser rundt med os i 14 dage og det glæder vi os meget til.